Viser opslag med etiketten Emailmarketing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Emailmarketing. Vis alle opslag

mandag den 4. april 2011

Er emailen død?

Eller har den en fremtid sammen med de andre sociale medier?
De elektroniske/sociale medier står for skud, Emailen har været lagt i graven flere gange, Facebook er kun for tabere, Twitter generationen søger nye græsgange og MySpace er stille og roligt ved at sove ind.
Samtidig med at diverse platforme ifølge nogle medier kæmper for livet, ser vi også en eksplosiv vækst hos samme. Der oprettes 450.000 nye Twitter profiler hver dag, det samlede antal globale email adresser er ca. 3 milliarder og stadig stigende, nok så interessant menes det at ca. 75% af disse emailadresser er private, Facebook oplever noget lignende. Så de sociale medier er tilsyneladende ikke døde - endnu.

Tid til forandring?
Hvis de forskellige kommunikationsplatforme lever i bedste velgående, hvad er så grunden til de stærkt overdrevne rygter om den eller andens død?
Vi skal se det som et udtryk for et medie og en kultur i stadig forandring - der kommer hele tiden nye måder at kommunikere på og de etablerede organer som Facebook, Twitter og andre vil søge nye måder at konsolidere deres position på, eksempelvis ved at overtage eksisterende platforme for at vinde nye markeder (hvor mange tror for eksempel at Foursquare bliver ved med at være uafhængige?).

Emailen er kommet for at blive!
På trods af de mange gravskrifter der hober sig op over emailen, skal vi nok ikke forvente dens exit foreløbig. Mange af fortalerne for emailens forfald hævder at de unge vil give den dødsstødet til fordel for en mindre formél måde at kommunikere på som SMS, Facebook eller lignende. Men hvad sker der når de unge bliver ældre, færdiggør uddannelse, får et "voksent" arbejde og etablerer sig?
Kan vi forestille os et scenarie hvor virksomheder sender al intern kommunikation via Facebook? Zuckerberg har ganske sikkert en plan for hvordan det skulle foregå, men det bliver næppe indenfor de første 5-10 år. Sagen er, at når vi skal kommunikere "officielt", sende beskeder til flere ad gangen, vedhæfte filer, arkivere vores korrespondence eller bare sikre at al data er krypteret, så er emailen alle eksisterende sociale medier overlegen - der findes simpelthen ikke et brugbart alternativ på nuværende tidspunkt. Det er ikke sikkert det altid vil være sådan, men lige nu kan vi trække vejret roligt og fortsætte vores email markedsføring.

Vi skal selvfølgelig ikke ignorere tidens tendenser, tværtimod skal vi lære af dem, favne dem og så vidt muligt integrere dem i vores emailmarketing. Har dine emails en Facebook integration? Ellers må du hellere se at komme igang - det er det de unge vil ha´!

Hav det godt til næste gang vi ses ;)

mandag den 14. marts 2011

Email design

Har du tænkt over designet på din email for nylig?

Mange har en fast email skabelon de benytter til udsendelse af kampagne og tilbudsmails, denne skabelon har ofte kostet blod, sved og tårer i form af dyrtkøbte timer hos grafikere, forkastede designforslag og tests der gang på gang viser at vores skabelon ikke vil fungere 100% i alle mailklienter. Nogle gange virker det som om, at dette arbejde tager så hårdt på os, at vi foretrækker at glemme alt om at det nogensinde har eksisteret og derefter bare bruge vores skabelon - nu virker den jo...

Jeg siger ikke du ikke skal bruge din skabelon, selvfølgelig skal du det, men ofte ser vi en tendens til at folk holder fast i det samme emaildesign uden nogensinde at overveje om der er andre muligheder at præsentere sig på. Det skaber en form for konsistens og vores modtagere vil også let kunne genkende os som afsender, men variation kan gøre underværker både for modtagerens interesse i vores budskab og for vores egen arbejdsglæde.

Variation fornyer dit budskab!
Hvordan kunne vi variere vores emails? Kan du arbejde med forskellig typer indholdsblokke i dit emailsystem, kan du hurtigt og nemt lave mails der ikke ser ud på samme måde hver gang. Prøv for eksempel at eksperimentere med at sende én enkelt historie ud, istedet for mange små - så er der max fokus på den. Du kan også lege med designet på andrer måder, prøv at skifte baggrundsfarven i din email, send ud med/uden billeder eller hvis du har nerver til det; Send en email der kun består af tekst uden logoer,, billeder eller andet der distraherer - denne mulighed er særlig anbefalelsesværdig til modtagere du ikke har kommunikeret med tidligere, samtidig slipper du for bekymringer om hvorvidt din fancy designede html mail vil blive vist korrekt.

No-image design
Endelig vil jeg til sidst gerne vise et eksempel på intelligent email design, som jeg ikke har kunne glemme siden jeg så det første gang.
Uanset hvor flotte vores emails er, og hvor mange lækre billeder den indeholder, hjælper det ikke hvis vores modtager ikke har billedvisning - What to do?
Hos Lyris har de haft gang i et spændende eksperiment, "no-image" design - det er en email helt uden billeder, men alligevel præsenteret som en grafisk appetitvækker - vist direkte i modtagerens emailklient - se den her
Jeg synes selv det er en superintelligent måde at arbejde med emailens design på, hvad synes du? Skriv dine kommentarer herunder.

Hav det godt indtil næste uge ;)